Alle vores ferierejser
- Rejser »
- Rejser i 2023

Sommerferien 2023 var helt standard, det vil sige et smut til Piemonte og bo på vingård i en uges tid, efterfulgt af et par uger i telt i Alsace. På vejen til Piemonte tog vi lige et smut forbi Rothenburg ob der Tauber i Tyskland.

Vi havde planlagt en tur til Florida i 2021, den blev så saboteret af Corona, som fik SAS til at aflyse rejsen. Nu er det så 2023, og tiden var endelig inde, for en tur til Florida, så vi kunne se hvad det var for en størrelse. Vi havde booket direkte flyvning fra København til Miami, hen over julen 2022 syntes SAS, at det skulle de da lige rode lidt rundt i, så efter de obligatoriske forbandelser i SAS’s retning, endte vi med at flyve via New York på udturen, med United fra New York til Miami, og direkte hjem fra Miami. Efter en noget længere rejse, med en tordenstorm over New York, som betød, at vi sad i flyet på startbanen i 3 timer og ventede på den videre tur til Miami, ankom vi endelig til Miami sent på aftenen.