Alle vores ferierejser
- Rejser »
- Rejser i 2021

Efterårsferien 2021 blev i Canastaklubbens tegn. Siden vores fantastiske tur til New York i 2019, har vi sparet op til næste tur, som på forhånd var aftalt at skulle gå til endnu et besøg på Gastronomiens højborg Auberge de l’Ill i Alsace, som så mange gange tidligere har budt på uforlignelige oplevelser. Og heller ikke denne gang måtte vi gå skuffede hjem, eller rettere til vores femstjernede hotelværelse på stedet eget hotel Hotel de Berges. Men inden vi nåede dertil var vi lige forbi Løjt Kro i Sønderjylland, hvor den også stod på en dejlig oplevelse, samt en enkelt overnatning i Strasbourg. Efter Auberge de l’Ill havde vi booket via AirBNB i Turckheim, hvorfra vi turnerede området, med besøg på vingårde og restaranter.

Endnu en sommerferie i Coronaens tegn, men det skal ikke stoppe os. Sommerferien 2021 blev nydt i vanlig stil med 1 uge i Piemonte, 1 uge ved Gardasøens rædselsfulde turisthelvede, men i lækker lejlighed, samt 1 uge i gode gamle Alsace. I alle 3 uger stod den på lækker mad og god vin som det sig hør og bør.

Ferieturen til Florida blev aflyst, sommerferien sydpå i 2021 føler vi os ikke sikre på endnu, Corona sucks. Så nu bliver vores lille endagstur til Årø forfremmet til en ferie, for noget skal der ske her på siden. Der er dejligt på Årø, så er det sagt, og Årø Vingård er klart et besøg værd.